Følelsen af ensomhed opleves forskelligt fra person til person, og kan ændre sig alt efter den livssituation man er i. Man kan både føle sig ensom, når man er alene, eller når man er sammen med andre mennesker.
Det at være ensom kan for mange være tabubelagt og vanskelligt at tale om, men netop det at sætte ord på følelsen er det første skridt på vejen ud af ensomheden. Det er lettest at gøre noget ved et problem, man tør tale højt om.
Vi ved godt, at det kræver mod at turde række ud til et andet menneske, særligt hvis man i længere tid har været alene eller følt sig alene. I Lolland Kommune vil vi gerne hjælpe og støtte dig, så du kan række ud til andre, eller hjælpe med at få andre til at række ud til dig.
Så ring til os, så vi sammen kan tage hånd om ensomheden.