- Dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn. Søvn har betydning for barnets vækst, kroppens og hjernens restitution og immunsystemets funktion.
- Undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten.
- Skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk aktivitet.
- Interesser dig for dit barns online liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online.
- Lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål.
- Forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt.
Aldersopdelte søvnanbefalinger for børn og unge
0-1år: ca. 15-18 timer / døgn
1-3 år: ca. 12-14 timer / døgn
3-6 år: ca. 10-12 timer / døgn
7-12 år: ca. 9-11 timer / døgn
13-18 år: ca. 8-10 timer / døgn
Inspiration til gode sovevaner
- Køb et almindeligt vækkeur, i stedet for at bruge telefonen som ur.
- Lav aftaler i familien om hvor telefonerne opbevares i løbet af natten.
- Lav eksempelvis aftaler mellem forældrene i klassen vedrørende børnenes skærmbrug, herunder aftaler om at skærmene slukkes på samme tidspunkt om aftenen.
- Skab regelmæssige og gode rutiner omkring sovetid, og tag tydeligt lederskab på at holde sengetiderne.
- Skab nærværende, rolige og hyggelige ritualer (eksempelvis badning og godnathistorie for de mindste).